Spørgsmål.
Det, de fleste spørger om, før de bestiller. Finder du ikke svaret, så skriv til os.
Bestilling.
Hvordan bestiller jeg?
Vælg et produkt, tilføj eventuelt navn eller tekst, og læg det i kurven. Betal gennem Stripe, og afvent din ordrebekræftelse. Betalingen skal være godkendt, før vi starter produktionen.
Hvor lang tid tager en ordre?
Standardprodukter er typisk klar til afhentning op til 5 hverdage efter, at jeg har accepteret ordren, når produktet og materialerne er på lager. Eventuel leveringstid kommer oveni.
Tid til specialdesign aftales i tilbuddet. Har du en bestemt deadline, så skriv den i din forespørgsel.
Kan jeg annullere min bestilling?
Ja, i Min ordre, indtil jeg er gået i gang med at lave den. Så får du hele beløbet tilbage. Er jeg gået i gang, så skriv til mig, så ser vi på, hvad der er muligt. Du kan altid fortryde almindelige varer efter handelsbetingelserne.
Er produktbillederne fotos?
Produktbillederne kan være lavet med generativ AI, som skaber lys, baggrund og omgivelser. Designet er det samme som på varen, du får: motiv, udskæringer og tekstens placering. Farvetone og træets struktur varierer lidt, fordi hvert stykke skæres for sig i MDF. Er du i tvivl om en detalje, så skriv til os, før du bestiller.
Kan jeg bestille via Messenger?
Ja. Skriv, hvilket produkt du ønsker, antal og eventuelle ønsker til navn, tekst eller design. Du kan også sende en idé eller et billede.
Vi aftaler pris og tid med dig, før ordren accepteres. En besked på Messenger er ikke i sig selv en accepteret ordre.
Hvilke materialer bruger du?
Jeg arbejder primært med MDF og træfiberplade, som laserskæres og bearbejdes i Kongerslev. Det konkrete materiale fremgår af produktet eller aftales i dit tilbud.
Fortæl gerne, hvor produktet skal bruges, så vi kan vurdere, om materialet passer til formålet.
Kan jeg få flere af samme produkt?
Ja, du kan vælge antal blandt de tilgængelige standardprodukter. Har du brug for flere, end der er på lager, eller en serie med særlige ønsker, så send en forespørgsel.
Skriv cirka antal og ønsket dato. Jeg vurderer materialer og kapacitet og samler et tilbud.
Kan min ordre laves hurtigere?
Nogle opgaver kan prioriteres som ekspres, hvis materialer og kapacitet tillader det. Det er altid en individuel vurdering og kan ikke garanteres.
Skriv din deadline i forespørgslen. Hvis det kan lade sig gøre, får du et samlet tilbud med et eventuelt eksprestillæg, før jeg går i gang.
Hvad gør jeg, hvis et produkt er udsolgt?
Du kan sende en forespørgsel om genproduktion fra produktet. Jeg vurderer materialer og kapacitet og vender tilbage med forventet pris og behandlingstid, hvis det kan lade sig gøre.
Forespørgslen er uforpligtende. Genproduktion er ikke garanteret.
Personlig tekst.
Kan jeg få mit eget navn på?
Ja. Mange produkter i sortimentet kan få navn eller en kort tekst. Du vælger det direkte på produktsiden, ser tillægget og den samlede pris, før du bestiller.
Hvad er forskellen på personlig tekst og specialdesign?
Personlig tekst er et tilvalg inden for et eksisterende design. Større ændringer, nye former og større projekter behandles som specialdesign med et samlet tilbud.
Kan jeg få navn, tekst eller andre ændringer på et produkt?
På produkter med tilvalg kan du vælge eksempelvis navn eller tekst direkte på produktsiden. Tillæg og samlet pris vises, før du bestiller.
Ønsker du større ændringer eller noget, der ikke er et tilvalg, kan du sende en idé til specialdesign. Kontakt mig hurtigst muligt, hvis du vil ændre en allerede indsendt bestilling; mulighederne afhænger af, hvor langt arbejdet er.
Betaling.
Hvornår betaler jeg?
Det afhænger af ordren. Julekugler og andre standardvarer: Beløbet reserveres, når du bestiller, og trækkes, når ordren er accepteret. Har jeg alt på lager, trækkes det med det samme. Specialdesign betales, før jeg går i gang med designarbejdet. Du betaler sikkert gennem Stripe med kort eller MobilePay, og Apple Pay og Google Pay kan vises på understøttede enheder. Du ser den samlede pris, før du betaler. De detaljerede betalingsvilkår står i handelsbetingelserne.
Får jeg rabat, når jeg køber flere?
Ja, og rabatten gælder hele kurven, uanset hvad der ellers ligger i den. Antallet af julekugler bestemmer procenten: 2 julekugler giver 5%, 3 giver 10%, 4 giver 15%, 5 giver 20%, og fra 6 julekugler får du 25%. Rabatten gælder også julehjerter og juletræer i samme kurv. Har du fx 6 julekugler og et juletræ i kurven, får du 25% på det hele, også træet. Du må blande designs, tekster og navne. Rabatten trækkes automatisk i kurven, så du ser den, før du betaler. Varer, der allerede er sat ned, får ikke samlerabat oveni. Køber du både et lille og et stort juletræ, bliver de automatisk til sættet med sætpris.
Afhentning og levering.
Kan jeg selv afhente?
Ja. Afhentning er gratis på Højmarken 3, 9293 Kongerslev, og sker altid efter aftale. Jeg giver besked, når produktet er klar.
Kan jeg få mine produkter leveret?
Ja. Levering i Kongerslev (9293) koster 29 kr. I resten af Danmark sender vi med GLS: til en pakkeshop for 49 kr. eller til døren for 69 kr. Leveringen er gratis, når varerne koster 500 kr. eller mere efter rabat. Du vælger i kurven. GLS leverer normalt 1 til 2 hverdage efter afsendelse.
Specialdesign.
Hvad koster specialdesign?
Du får et skriftligt, samlet tilbud på design og produktion, efter vi har vurderet din beskrivelse og kapaciteten. Prisen afhænger af opgavens omfang, tid og ressourcer. En forespørgsel er ikke en accepteret ordre.
Hvordan foregår specialdesign?
Når du accepterer tilbuddet og betaler, går vi i gang med specialordren ud fra din beskrivelse. Prisen inkluderer én skitse og små justeringer. Hvis skitsen følger det aftalte, men du ønsker at ændre idéen, formen eller motivet, er det en designrevision. Den har ingen fast pris, fordi den afhænger af tid og kapacitet. Kræver din specialordre en designrevision, oplyser vi selvfølgelig prisen, før vi udarbejder revisionen. Hvis skitsen derimod ikke følger din bestilling, retter vi den uden ekstra betaling.
Vi producerer først, når du har godkendt den endelige skitse skriftligt. Kontrollér navn, stavning og de aftalte detaljer. Dine lovbestemte rettigheder gælder fortsat.
Kan jeg bede om ændringer i skitsen?
Når du accepterer tilbuddet og betaler, går vi i gang med specialordren ud fra din beskrivelse. Prisen inkluderer én skitse og små justeringer. Hvis skitsen følger det aftalte, men du ønsker at ændre idéen, formen eller motivet, er det en designrevision. Den har ingen fast pris, fordi den afhænger af tid og kapacitet. Kræver din specialordre en designrevision, oplyser vi selvfølgelig prisen, før vi udarbejder revisionen. Hvis skitsen derimod ikke følger din bestilling, retter vi den uden ekstra betaling.
Vi producerer først, når du har godkendt den endelige skitse skriftligt. Kontrollér navn, stavning og de aftalte detaljer. Dine lovbestemte rettigheder gælder fortsat.
Hvornår hører jeg fra dig?
Jeg gennemgår selv hver forespørgsel og vender tilbage, når jeg har vurderet design, materialer og tid. Jeg lover endnu ikke en fast svartid.
Har du en bestemt dato, så skriv den i formularen. Jeg siger ærligt, hvis jeg ikke kan nå opgaven.
Kan virksomheder bestille?
Ja, virksomheder er også velkomne til at sende en forespørgsel. Fortæl om formålet, cirka antal og deadline, og vedhæft eventuelt et logo eller inspirationsbillede.
Du får en konkret vurdering af muligheder, pris og tidsramme.
Kan jeg sende et billede som inspiration?
Ja. Du kan vedhæfte billeder i formularen til specialdesign. En skitse, et foto eller et billede af den stil, du kan lide, hjælper med at forklare din idé.
Du behøver ikke et færdigt design. Del kun materiale, du har ret til at bruge, og undlad følsomme personoplysninger.
Din idé, skåret ud.
Fra din idé til færdig vare i MDF, designet og skåret i Kongerslev. Se julekollektionen 2026, eller fortæl os om din egen idé.
- Idé
- Laser
- Færdig